Vores modbydelige verden…

Hvor er livet til tider modbydeligt. Jeg kan simpelthen ikke forstå vores verden længere, jeg kan ikke forstå hadet og måde at ville ødelægge andre menneske på.

Skal vi virkelig sætte børn til verden, så længe verden er så modbydelig? Ingen tager ansvar længere, og folk hader mere og mere….

 

Jeg kommer helt sikkert til at træde nogen over tæerne med dette indlæg, men jeg er efterhåndet hadet af så mange mennesker alligevel, så hvad er forskellen,  jeg er og forbliver denne åbne kvinde, der sætter fokus på ting som jeg ikke forstår, eller som ikke giver mening i MIN verden. Jeg kan ikke acceptere at vi byder mennesker alt dette had. Tænk hvis dette had ikke foregik til en som var så stærk som jeg, så havde DU ja jeg snakker til dig som dømmer, ja så havde du været medvirkende til selvmord.

 

Skal vi voksne ikke være et forbilled, skal vi ikke vise vores børn og vores omgangkreds at vi skal behandle andre mennesker godt, og hvis vi ikke bryder os om nogle mennesker skal vi lade dem være i fred. Vi blander os ikke i hvad der foregår ved naboen, og vi passer vores eget, og KUN griber ind hvis det er yderst nødvendigt?

Skal vi virkelig lære vores børn, at vi kalder mennesker vi ikke kender for skældsord, eller at vi ønsker andre mennesker skal dø? At vi opbygger et had til et menneske vi faktisk ikke kender?

Jeg mærker dette på egen krop lige nu, jeg mærker hvordan helt fremmed mennesker dømmer mig, min familie, og ikke mindst min fortid, faktisk helt uden at kende hverken til mig, eller min fortid. Men kun udfra hvad man læser.

Jeg får dagligt beskeder fra mødre, som skriver jeg burde brændes levende, eller jeg burde blive kvalt i min egen mad. Jeg kan sagtens forstå at nogle mennesker synes jeg er en idiot, fordi jeg har begået nogle dumme ting i mit liv, og jeg har fejlet op til flere gange. Men fortjener vi ikke alle sammen en chance for at blive bedre?

Hvis jeres børn skulle opføre sig som i mødre gør på nettet, så skulle jeres lille pige på måske 5 år have samme behandling?

Lad os sige DINE børn lærer af dig?

Lille sofie på 5 år, kom til at sjæle en slikkepind i brugsen. Dette er der nogle andre børn der ser og melder lille sofie til politet, og bagefter går personen hjem og laver et opslag på facebook og fortæller at denne lille pige på 5 år, var en tyv, og at hun måtte blive kvalt i sin mad mad, og at hun burde fandme ikke være en del af vores samfund, lad os håbe hun en dag går ind i den forkerte og bliver til mos. Alle DELER dette opslag om lille sofie, og lige pludselig så har sofie ingen fremtid, hun kan ikke søge noget job når hun bliver ældre, og hun ville ikke kunne tage sin drømme uddannelse.

ALT DETTE FORDI HUN BEGIK EN FEJL.

Sådan bliver vores  verden, fordi meningen er at vi skal fortælle lille sofie hvad der er rigtigt og forkert, og vise hende at livet er anderledes og være et forbilled, men hvordan skal disse børn som hænger sofie ud og ødelægger hendes liv, vide bedre, for deres forældre sidder jo hver eneste dag og nedgør andre fremmed mennesker på nettet.  og ikke mindre bliver de værste skældsord jeg nogensinde har set.

For nogle dage siden, var der en kvinde der skrev til mig, at hun håbede jeg ville drukne i mit eget fedt, og at nogle måtte slå mig hård i hovedet men en øks? jeg tjekkede hendes profil ud og så hun var mor til to smukke piger. og jeg tænkte er det her virkelig hvad hun ønsker for hendes piger og deres fremtid. AT VI KONTAKTER FREMMED MENNESKER FOR AT ØDELÆGGE DERES LIV.

jeg er rystet over at det er blevet vigtigere at finde dårlige ting om andre mennesker fremfor at nyde livet og alt det gode som dette medfører.

 

Jeg har begået rigtigt mange fejl, og jeg vil så gerne gøre alt rigtigt, men det er virkelig svært at kæmpe for at gøre alt rigtigt, også skal kæmpe mod alle disse mennesker som hader mig, jeg ville ønsker jeg kunne få lov at trække vejret prøve at gøre alt rigtigt, og at man stopper med hadet, men i stedet giver mig en ærlig chance for at bevise det modsatte.

Vores verden er blevet et sted jeg ikke længere kender, og som jeg IKKE har lyst at give videre, jeg har overvejet at jeg ikke sætter børn til verden, fordi jeg ikke kan byde dem det som foregår. Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv hvis jeg skulle se børn behandle hinanden som de voksne gør i dag.

Stol aldrig på andre end dig selv, stol på din mave fornæmmelse, og tvivl aldrig på hvad din krop fortæller dig.

behandle andre mennesker som du selv vil behandles.

Lev mit liv og døm mig, men ALDRIG før du har livet mit liv, for ingen kender til min smerte medmindre du er mig. Jeg dømmer ikke dig for dine fejl og jeg forventer du ikke dømmer mig for mine. Lad os respektere hinanden på både godt og ondt.

Verden og livet bliver meget bedre, hvis vi smiler og behandler hinanden pænt.

Kram Kristina