Er selvmord løsningen….

---

Livet er forunderligt, dejligt, frygteligt, og ikke mindst en kæmpe udfordring. Det er det både for mig, men også for mange andre mennesker. Jeg skiller mig ud, fordi nogle mennesker kun har til formål at gøre livet sur for mig. Men ellers er jeg bare et helt almindeligt menneske, som har de helt samme problemer og glæder i livet, som alle andre. Jeg står op vær eneste morgen stærk og klar på en ny dag, men ender altid med at at gå i seng med tåre i øjne, og tanken om aldrig at vågne igen.  Jeg ville på så mange måder, jeg kunne nå ind til alle mennesker, og lade dem se den dybeste side af mig selv, og lade dem mærke, hvordan det i virkeligheden er at være mig. Men jeg er bange og jeg tør ikke. For jeg er bange for at skille mig endnu mere ud og derfor vil være et lettere offer for mine modstander.

ALLE kan IKKE elske mig, og jeg kan IKKE elske alle. Men alligevel, går jeg med tanken om at alle kan elske mig, og jeg kan elske alle. Dette er en umulig kamp, for sådan er livet bare ikke.

Jeg sidder her og skal skrive dette indlæg til jer, og alligevel har jeg mest lyst til at slette det hele, og lukke alt ned, for jeg er bange, jeg er bange for endnu en ond regn vil regne ned over mig, og især fordi når jeg skriver dette, så skriver jeg fra min mere følsomme side, og det vil gøre at jeg er mere sårbar end jeg normalt er.

Mange mennesker som følger mig, eller ved hvem jeg er, tror jeg er stærk og smiler og er glad uanset hvad der sker omkring mig af hade fulde ting, men dette er langt fra sandheden. Min facade har været min skjold og min tryghed. Men nu vil jeg prøve at fjerne skjoldet og vise jer, gennem ord hvem jeg i virkeligheden er. INGEN kender til min svaghed og de utallige nætter jeg falder grædende i søvn.

 

Jeg er bare Kristina, jeg er et menneske, jeg står op, hver morgen og går i seng hver aften, ligesom alle andre mennesker. Men jeg har igennem hele mit liv, haft rigtigt mange udfordringer, og jeg har ikke altid vidst hvordan jeg skulle håndtere tingene, og det har ofte gjort at jeg har truffet nogle forkerte valg, og jeg har såret nogle mennesker, på min vej. Jeg har begået rigtigt mange fejl, og jeg har også nogle gange været på kanten med loven. Jeg har løjet, jeg har svigtet, jeg har trådt på mennesker jeg elskede. Men jeg vidste ikke bedre, jeg var ung, umoden og vidste ikke hvordan jeg skulle håndtere tingene. Jeg er på ingen måde fejlfri. Men jeg er et menneske…

Alt det chikane, stakning osv, der har foregået på nettet omkring mig i snart 2 år, det er ulideligt og umenneskelig, og jeg kan mærke på mig selv at jeg er ved at få nok, og jeg er ved at ramme bunden. Men hvad er den bedste løsning?

Jeg har mistet, mange under dette forløb. mange som jeg virkelig elskede og som havde en stor betydning i mit liv, men hvordan skulle de kunne holde til alt dette når jeg ikke engang selv kan holde til det. Jeg har fået nye venner, som jeg holder meget af, men hvor længe kan de holde til det?`Jeg er sikker på inden jeg ser mig om er jeg alene igen. For ingen mennesker kan holde til at forsvare andre mennesker hele tiden.

Jeg kan mærke, jeg er ved at miste, mig selv og hvem jeg er, jeg er ved at dø langsomt, jeg er begyndt at forsvinde… Men samtidlig kan jeg også mærke at jeg ikke helt kan slippe styrken, måske det er det der redder mig i sidste ende ( HÅBER ) Jeg græder hver eneste aften, fordi jeg er magtesløs….

Jeg modtager 200 beskeder om dagen, fra mennesker jeg IKKE kender, men som har læst om mig på facebook. De skriver til mig for at fortælle mig jeg er tyk, jeg er grim, jeg burde hænge mig selv, jeg skulle overveje om jeg var elsket af nogen. Det er ikke de beskeder jeg modtager, fra vildt fremmed mennesker, som bare læser noget og tror på alt hvad de skriver.

Min familie og jeg, får dødstrusler, fremmed mennesker opsøger os på vores privat adresse, og uanset hvad vi tænker, kan vi INTET stille op!

 

POLITIET ER TIL AT LUKKE OP OG SKIDE I !!!!

De seneste snart 2 år…..

Vi har fået over  100 dødstrusler

Vi har været udsat for voldsom chikane

Vi er blevet falsk anmeldt til kommunen

Vi er hængt ud i hele Danmark

Og vi har meldt ALT, vi har ringet, og været på politigården hver eneste gang vi har været udsat for noget som ikke er lovligt i Danmark…

Og alligevel får vi afslag på ALT. Vi har også 6000 beviser samlet sort på hvidt, med ALT hvad vi har været udsat for, og alligevel nægter de at tage os seriøst. Vi er så magtesløse, både som familie og mig selv som person. Jeg udsætter min familie for så voldsomme trusler og chikane, uden at politiet vil hjælpe os. Jeg er problemet, så mon om vores politi i Danmark, mener det er nemmere at jeg vælger livet fra, for så undgår de at skulle arbejde på noget, og min familie slipper for alt det chikane. Er det virkelig det Danmark kan, er det virkelig der vi skal ud for at nogen tager den enkle person seriøst i vores land.

Skal jeg vælge livet fra, for at min familie kan leve, uden at skulle udsættes for alt dette?

 Hvorfor hjælper i ikke? Skal der drab, til før i vil tage os seriøst? Vi har ALLE BEVISER, og alligevel  vælger i at ignorere os. Hvad fanden er det for et samfund?

Jeg er dømt i hele danmark for at være svindler, bedrager, dyre mishandler,pædofil osv, og jeg er bare et helt almindeligt mennesker der lige har taget en HF. Jeg troede man var uskyldig indtil det modsatte var bevidst. Jeg troede vi havde et sikkert retssystem der skulle hjælpe os borger i disse situationer, og alligevel ignorere i os hele tiden.

Så nu er spørgsmålet, skal jeg vælge livet fra, så i kan undgå at arbejde?

Eller skal jeg kæmpe videre, og håbe på at i en dag tager mig seriøst, og lade min familie forsat lide, og jeg fortsat efter snart 2 år, stadig skal græde mig selv i søvn og tænke på at mine fremtidplaner om videre uddannelse aldrig bliver en realitet.

Jeg er skuffet, ked af det og vred over vores politi og retssystem ikke er bedre, og jeg er skide bange for at det her det ender meget værre end nødvindigt, hvis i bare passede jeres arbejde.

Jeg har i snart 2 år lukket mine øjne hver eneste aften i håbet om at dette helved ville stoppe, og jeg vil prøve endnu en aften at lukke mine øjne og håbe at jeg imorgen vågner og at det hele er slut.

LAD VÆR MED AT TRO PÅ ALT HVAD DU LÆSER PÅ NETTET, DET ER SJÆLENDT SANDHEDEN

OG DET KAN I VÆRSTE TILFÆLDE KOSTE LIV.